Du er her:

Oplysning og Kommunikation

Kommunikation med partnerorganisationen

En af grundstenen i et godt partnerskab er god kommunikation. Det er derfor en god ide at I før projektet går igang aftaler med jeres partner hvordan og hvor kommunikationen skal foregå. Dette kan for eksempel gøres ved at lave en kommunikationsplan.

Herunder finder I en række forslag til kommunikation og vidensdeling:

  • Del erfaringer fra organisationernes daglige liv
  • Overvej at aftale en fast dag til skype/telefonsamtale
  • Aftal evt. hvem, der kommunikerer med hvem
  • Del årsrapporter og regnskaber
  • Overvej om nyhedsbreve eller andet i organisationen kan deles
  • Invitér hinanden til at deltage i politik- og strategiudvikling
  • Del netværk og viden om faglige spørgsmål

Oplysningsarbejde i Danmark

En vigtig del af partnerskabsprojekter er oplysningsarbejde. Ved at gøre opmærksom på jeres arbejde og resultater får I sat jeres mærkesager på dagsordenen, spredt jeres budskabet og øger den folkelige opbakning.

Der er en række forskellige medier I kan gøre brug af herunder:

  • Facebookside
  • Instagram
  • Hjemmeside
  • Artikelskrivning

Det kan være en god ide at udarbejde en strategi for hvordan I vil organisere jeres oplysningsarbejde. En sådan plan kan også hjælpe jer med at huske at få delt de gode historier igennem hele projektet.    

 Redskaber