Du er her:

Verdensmål sætter ramme for ny udviklingsbistand

Udenrigsminister Kristian Jensen brugte Folkemødet til at lancere en ny udviklingspolitisk strategi. Planen er at den skal vedtages i Folketinget i efteråret og ministeren håber på tilslutning fra alle partier i salen. Strategien er til høring frem til 5. august.

Udenrigsminister Kristian Jensen benyttede Folkemødet på Bornholm til at præsentere udkastet til Danmarks nye udviklingspolitiske strategi, ”Verden 2030”. Strategien – som følger i kølvandet på efterårets omfattende besparelser på udviklingsbistanden – har været ventet med megen spænding, ikke mindst blandt de mange danske organisationer, som udfører udviklingsarbejde, herunder DH og en lang række medlemsorganisationer.

I sin fremlæggelse af strategiudkastet understregede ministeren, at verdens problemer hænger tæt sammen, overskrider landegrænser og derfor angår os alle: Konflikt, fattigdom, klimaforandringer, terror, flygtningestrømme. Dansk udviklingsbistand ses som et bidrag til at tackle disse store, globale problemer, og visionen bag den nye strategi er at fremme ”en mere sikker, fri, velstående og retfærdig verden”.

I udspillet til den nye strategi videreføres en del af de elementer, der har kendetegnet dansk udviklingsbistand igennem en årrække. Bekæmpelse af fattigdom og fremme af menneskerettigheder i udviklingslandene vil forsat være centrale omdrejningspunkter, og Danmark vil fastholde sin tradition for at leve op til FNs målsætning om at yde 0,7 % af bruttonationalindkomsten i udviklingsbistand.

Strategiudkastet indeholder dog også en række nye elementer: De 17 nyligt vedtagne verdensmål for bæredygtig udvikling vil være rammesættende for dansk udviklingsbistand i perioden frem mod 2030, og man har i strategien udvalgt en række af disse som prioriterede indsatsområder for de kommende år. Et andet nyt element er, at forebyggelse og håndtering af migration fra fattige lande vil være et centralt tema i fremtidens udviklingsbistand. Og så lægges der op til, at danske virksomheder skal spille en langt større rolle i det danske udviklingssamarbejde.

Særligt det sidste fyldte meget i de forskellige debatter om udviklingsbistanden, som fandt sted på Folkemødet, både før og efter ministerens fremlæggelse af strategiudkastet. Mens nogle debattører udtrykte sig positivt i forhold til en øget inddragelse af dansk erhvervsliv i udviklingsarbejdet, var andre mere kritiske over for en sådan ændring, og de efterspurgte en præcisering af, hvad dette mere konkret kommer til at betyde for fordelingen og anvendelsen af udviklingsbistanden i fremtiden.

Et andet forhold, der under debatterne høstede kritiske kommentarer fra flere sider, herunder fra Mogens Lykketoft, der igennem det sidste år har været formand for FNs Generalforsamling, er spørgsmålet om anvendelse af bistandsmidler til afholdelse af udgifter i forbindelse med flygtningemodtagelse i Danmark. Det blev af flere debattører fremhævet, at Danmark ved at anvende denne praksis faktisk er den største modtager af dansk udviklingsbistand – et forhold, som den nye strategi ikke lægger op til at ændre på.

Endelig varsles det i strategiudkastet, at der vil ske ændringer i måden hvorpå udviklingsbistanden fordeles mellem de danske udviklingsorganisationer. Om dette vil have betydning – og i så fald hvilken – for handicaporganisationernes fremtidige udviklingsarbejde, vil først blive afklaret i forbindelse med fremlæggelsen af finansloven for 2017.