Du er her:

Case-story: En typisk landmand og hans kone i Nord Uganda

I Acholi samfundet i det nordlige Uganda er Olivia indbegrebet af en god kvinde: hun er rask og rørig og i overensstemmelse med de traditionelle normer for "skønhed". Olivia er også attraktiv for en mand fordi hun kan arbejde på sin mands jord, dyrke afgrøder så der er nok til både at ernære familien og til at sælge. Herudover kan Olivia lave kunsthåndværk (potter og krukker), som sælges til en god pris på markedet.

Olivia har lov af sin mand til at bruge de penge, hun tjener på markedet selv, og hun ejer derfor sine egne redskaber til at dyrke jorden. Udover opgaverne med at dyrke jorden og sælge på markedet, er Olivia også ansvarlig for huslige pligter såsom at gøre rent, hente vand i brønden et par kilometer væk fra hytten, føde og passe børnene, sørge for maden til mand og børn, mm.

Men en dag på vej til brønden træder Olivia på en landmine og mister det ene ben. Med kun ét ben er Olivia udeafstand til at gå over lange afstande og hun kan derfor ikke længere hente vand. Det er for fysisk krævende for hende at passe afgrøderne på sin mands jord. Hun kan stadig lave potter og krukker, men markedet er for langt væk til at hun kan gå derhen for at sælge dem.
Olivia har brug for hjælp til at udføre dine traditionelle opgaver som hustru og kan heller ikke længere bidrage til de fælles opgaver i det lille lokalsamfund. Hun er blevet afhængig af hjælp fra sin mand og hans familie.

I samfundets øjne, og specielt i mange mænds øjne, er Olivia nu blevet en ufuldstændig og utilstrækkelig kvinde, som ikke længere er et værdigt parti. Hendes mand lader sig skille fra hende, gifter sig med en anden kvinde og tvinger Olivia til at forlade sit hjem.
Børnene er mandens ejendom og det er derfor hans beslutning, om hun skal efterlade børnene hos ham og håber, at han vil sørge godt for dem eller om hun får børnene med sin fordi manden ikke føler sig forpligtet til at sørge for dem.

Hun har ingen jord hun kan dyrke og ingen indkomst. Hun er nødsaget til at tigge for at få penge til mad. De andre i lokalsamfundet undgår hende, fordi hun ser anderledes ud og måske er forbandet af uheld. Hun (og børn) er tvunget til at leve i ekstrem fattigdom i udkanten af samfundet.