Du er her:

Ghanesere med handicap bliver uafhængige

Skomageren sidder i kørestol, syersken er døv, og købmanden henne om hjørnet er blind. De har alle fået en forretning op at stå med støtte fra en særlig kommunal pulje for ghanesere med handicap, som Ghanas handicapbevægelse har kæmpet igennem med dansk støtte.

Af Hanne Selnæs

Ama i sin købmandsbod i Ghana. Foto: Mike Kollöffel.

Der er en lille kø af kvarterets beboere foran Ama Adwubis købmandsbod i Ghanas guldmineområde, hvor byen Wramahenso ligger. På de sammenflikkede hylder bag hønsenettet står dåser med ansjoser og tomatpuré på hovedet i den lille bod, for Ama Adwubi er blind og går ikke op i den slags.

Hun føler på de sedler og mønter, som kunderne rækker frem – og giver korrekte byttepenge for de æg, små poser sukker og dåser, som hun sælger her foran huset, hvor hun bor med sin mand og et par af sine yngste børn.

Ama Adwubi, 48 år og mor til seks børn, er en af de mange ghanesere med handicap, som har fået støtte til at skabe sig en indtægt fra de øremærkede midler, kommunerne råder over i deres budgetter. En pulje på 2-3 procent af kommunernes samlede budgetter, som den ghanesiske handicapbevægelse har fået igennem ved politisk pres, og som kun må bruges til fordel for mennesker med handicap.

"Før tiggede jeg, men i dag tjener jeg penge på min butik og kan købe, hvad jeg har brug for. Det har givet mig selvtillid,” siger Ama Adwubi, som nu er aktiv i den ghanesiske blindeorganisation i området.

Olivia i sin systue. Foto: Mike Kollöffel.

Den særlige handicappulje har også ført til, at Olivia Baidoo, der er døv, og Martin Akeya, som har et fysisk handicap, har fået hjælp til at udvide deres små butikker i byen Sefwi-Wiawso midt i kakaodistriktet.

Før holdt Olivia som syerske til under et træ, mens Martin havde et lille skomagerværksted midt i byen. I dag har Olivia flere lærlinge ansat på sin egen systue. ”Jeg er meget stolt over at være mester, have lærlinge og egen butik,” smiler en glad Olivia. Martin har udvidet sin forretning, så han kan læder, såler og andre materialer til de små skomagere i landsbyerne, som kommer til byen for at købe ind til sandaler - det fodtøj, der produceres mest af her på egnen.

Martin i sin skomagerforretning i gang med at ordne sko. Foto: Mike Kollöffel.

En stærk fælles stemme

I flere år har der eksisteret organisationer for blinde, døve og mennesker med fysiske handicap i Ghana. I dag er der også en organisation for udviklingshæmmede. Men det var først for ti år siden, handicaporganisationerne dannede en paraplyorganisation, så de i dag kan tale med én stemme. Det gør de gennem Ghana Federation of Disabilityorganisations, GFD, en pendant til Danske Handicaporganisationer, DH, som har støttet det ghanesiske initiativ fra starten.

Når GFD nu udtaler sig med en stærk fælles stemme, er det blandt andet fordi den danske handicapbevægelse i ti år har givet massiv støtte til opbygningen af den ghanesiske paraplyorganisation og dens medlemsorganisationer med penge fra Danida. Senest gennem et fælles projekt som Landsforeningen LEV, Dansk Blindesamfund, Dansk Handicap Forbund og Danske Døves Landsforbund står bag og som styrker de ghanesiske organisationer på tværs.

En indsats der blandt andet har fordoblet handicapbevægelsens medlemstal:

”Nu lytter de til os. Tidligere stod der intet om personer med handicap i aviserne, nu er der næsten daglig omtale i medierne,” siger Kwami Ansre, ghanesisk projektleder på det fælles dansk finansierede projekt i Ghana: ”Den store eksponering har betydet en langt større accept af mennesker med handicap, og at politikerne ikke længere kan ignorere den gruppe,” slutter Kwami Ansre.

Det har givet resultater på flere områder. Sammen med gratis adgang til sundhedsvæsenet for personer med handicap er den særlige kommunale handicappulje, de største politiske sejre bevægelsen hidtil har skabt.