Du er her:

ERFA møde om projektarbejdet

Tirsdag den 30. april var der ERFA møde omkring projektarbejdet, hvor vi zoomede ind på erfaringer med at oprette/styrke lokalafdelinger og lokal fortalervirksomhed. Fire organisationer, der har afsluttet projekter i 2018, delte ud af deres erfaringer fra:

  • Mellemstore projekter i Uganda, hvor Epilepsiforeningen holdt oplæg (Oplæg 1) mens SIND kommenterede med udgangspunkt i egne erfaringer (Oplæg 2).
  • Store projekter i Uganda og Asien, hvor Dansk Handicapforbund (DHF) og Dansk Blindesamfund (DBS) holdt oplæg sammen - ’ping pong’ stil (Oplæg 3 og 4).

Der var især diskussion omkring:

Empowerment:  Erfaringer fra bl.a. Laos viser, at rehabilitering i sig selv ikke var nok til at skabe aktive lokalorganisationer. Samtidig var rehabilitering den aktivitet medlemmerne satte størst pris på – mere end på indkomstgenererende projekter.  Det førte til kommentarer om en ’empowerment stige’,  hvor basale behov som hjælpemidler, medicin etc. er vigtigst.

Motivation: Erfaringer især fra arbejdet med handicapidræt i Uganda, som var blevet etableret uden brug af diæter af nogen slags, men også fra en række andre organisationer i Uganda der har etableret lokalstrukturer, der ser du til at være bæredygtige uden fortsat støtte udefra. Det førte til overvejelser om hvad der driver motivationen hos de lokale ledere og medlemmer, og hvordan det, der motiverer, varierer mellem organisationer og kontekst.

Økonomisk bæredygtighed: Erfaringer fra Mongoliet hvor de fleste lokalafdelinger er finansielt bæredygtige takket være reklamepenge fra lokale radiostationer  og massagecentre, som lokalafdelingerne kører. Det førte til overvejelser om andre potentielle typer indkomstgenererende aktiviteter, forskellige erfaringer med at opkræve medlemskontingenter, samt hvorvidt økonomisk bæredygtighed er lig med men ny donor, med uafhængighed af international ’funding’, eller om det er en bredt funderet og mangeartet indkomstbase, der er modstandsdygtig overfor ændringer.

Oplæggene viste derudover forskellige tilgange til at styrke organisering af personer med handicap dels på distrikts plan hvor de i Uganda bliver registreret som formelle ’community based organisations’ (CBOer), så de kvalificerer sig til at søge om penge, versus mere uformelle selvhjælpsgrupper i lokalsamfundene. De illustrerede hvor  stor en indflydelse den kulturelle og politiske kontekst spiller for, hvilken rolle handicaporganisationerne forventes at have, deres handlemuligheder, og hvilke sager der er relevante og mulige at organisere sig omkring. Endelig viste de at arbejdet med stigma er vigtigt, hvor lokal radio og en ny indsats med skoleklubber har vist sig nyttige.