Du er her:

Ny international strategi 2019-21

Fyraftensmøde tirsdag den 5. februar.

Lanceringen af den nye, fælles strategi Internationalt Udviklingssamarbejde for Inklusion af Mennesker med Handicap 2019-21, fandt sted på fyraftensmødet. Mødet var arrangeret af arbejdsgruppen, der har stået for udvikling af strategien, og som består af repræsentanter fra Dansk Blindesamfund, Dansk Handicapforbund, Landsforeningen LEV og Danske Handicaporganisationer.

På mødet blev der desuden arbejdet videre med hvordan strategiens tre mål og ni delmål kan monitoreres, og bruges til fælles dokumentation af vores arbejde, erfaringsudveksling og læring.

Strategien dækker for første gang den samlede danske handicapbevægelse. Strategien, der supplerer DHs Handlingsplan for 2018-21, er forankret i de fælles værdier og den fælles forståelse af - og bidrag til - forandring, der gennemsyrer den danske handicapbevægelses tilgang til internationale udviklingsarbejde.

Arbejdet med strategien blev skudt i gang på en fælles workshop i juni 2018, hvor en bred vifte af organisationer deltog. Siden har en arbejdsgruppe bestående af tre medlemsorganisationer – Dansk Blindesamfund, Dansk Handicapforbund og Landsforeningen LEV – i samarbejde med Danske Handicaporganisationer udviklet strategien.

 

 

 

 

 

 

16 til 18.30 og hør mere om den nye internationale strategi: Internationalt udviklingssamarbejde for inklusion af mennesker med handicap 2019-21.

Vi præsenterer strategiens indhold og tankerne bag, og vi lægger op til en snak om hvordan vi kan samle data om hvor langt vi når undervejs.

Den nye strategi er resultatet af engagement fra de handicaporganisationer i Danmark, der er aktive i internationalt udviklingsarbejde. Gennem en arbejdsgruppe har vi fået formuleret den nye strategi, med tre stærke mål og i alt ni delmål.

Sæt kryds i kalenderen og tilmeld dig senest 29. januar til ilj@handicap.dk.

Praktisk

Mødet holdes i Handicaporganisationernes Hus på Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup.

Tilmelding sker ved at sende navn, organisation og evt. særlige hensyn til kost, tolkning, hjælpemidler, om du har hjælper med eller lignende til ilj@handicap.dk senest den 29. januar.